Blog

Nu er der næsten styr på det hele.... Kufferten er næsten pakket færdig og de sidste detaljer er ved at komme på plads.

Ieftermiddag tjekker jeg os ind og får printet doardingpass. 

Næste gang jeg skriver her på sitet er fra New York

13-08-2013

Nu har vi begge fået vores internationale kørekort. Div. Læge tjek er ovestået og alt er i skønneste orden. Vi har også fået styr på hvordan men forholder sig vdr. Medicin i USA. Jeg henvendte mig på apoteket, der henviste mig til den amerikanskambassade, som så igen henviste mig til en hjemmeside: https://help.cbp.gov/app/answers/detail/a_id/67 her finder man al den information der er nødvendig.

Kufferterne er fundet frem, vi sortere tøj og vælger ud. Hvad er hensigtsmæssigt at tage med? Det er jo ikke nødvendigt at slæbe på mere end højst nødvendigt.

Vi glæder os som to små børn, glæder sig til juleaften. Der er nu kun 38 dage til vi letter fra Kastrup.
05-07-2013

Vi har i dag været på FDM travel. Nu er der booket fly, hotel og bil.

Vi rejser d. 14. August kl. 12.25 fra Kastrup, vi flyver med SAS, vi skal sidde 33 H og 33 G. Når vi ankommer til New York kl. 14.50 skal vi finde The New Yorker hotel 481 8th Avenue, der har vi booket 4 nætter. 

Fra New York går turen med tog til Philadelphia, hvor Inger og John bor. Vi planer på et par nætter hos dem. Inger kører os til Washington. Vil et smut ind over Lancaster, Amish folkets land, vi håber på en overnatning i deres område.

Vi får vores bil i Washington Dc d. 23. August. Bilen er en Ford Escape. Efter d. 23. Går det ud i det blå. I må følge os dag for dag, for vi ved ikke helt hvor vi når til og hvor længe vi bliver de forskellige steder, det afhænger af så meget. 

Fra New York tager vi toget til Philadelphia hvor Inger og John bor. Vi planer på et par dage hos dem. Inger kører os til Washington. Turen vil gå ind over Lancaster Amish folkets land, vi håber på en overnatning der.

Det ligger fast at vi skal hjem d. 12. Oktober kl. 22 og vi lander i Kastrup d. 13. Oktober kl. 13.20

02-04-2013

Ved et af Susannes hyggelige besøg i Ladby i julen 2011/12 tog vi beslutningen. Vi ender næsten altid i grillhytten, hvor vi snakker og vender hele verdenssituationen. Under en af disse samtaler, tager det ene ord det andet og lige pludselig var beslutningen taget om en tur til USA i efteråret 2013. Det var faktisk ikke nogen svær beslutning. Susanne har været på biltur i USA flere gange og jeg har altid haft en drøm om at rive 3 måneder ud af kalenderen og køre en tur i USA, så det var vi hurtigt eninge om at

det gør vi...

Jeg var på en lille hyggelig tur til København, hvor Susanne tog det stor USA kort frem, nu skulle vi til at planlægge ruten. Det var en rigtig sjov oplevelse, vi havde begge to stortset den samme rute inde i hovedet, så der blev meget hurtigt taget en beslutning om ruten i stor træk.

Så har jeg rundet de 50 år. En fantastisk oplevelse en kanon dag og fest. Et særdeles godt tilskud til turen. Næste fase er en tur til København i starten af april.

Desværre gik Susanne glip af festen, idet hummerne fik hende ned med nakken, der skete heldigvis ikke de store skader og Susanne kom hjem fra en ufrivillig tur på Odense Universitets Hospital dagen efter festen. Vi skal have helt styr på allergien og evt, medicin inden vi tager afsted.

15-01-2013