Seattle og ud i det

Ankomst til Seattle

8. juni 2015

Så kom vi afsted. Flyveturen gik rigtig fint og de godt 3 timer i Heathrow gik helt utrolig hurtigt, måske nok fordi de blev fordrevet med fish and chips og en dejlig kold øl.

Vi an kom til Seattle ved 5 tiden US tid som er 9 timer forskudt for Dk. Der var overhovedet ikke nogen problemer i lufthavnen. De har fået et nyt system, hvor man tjekker sig ind i via pc, hvis man har været i USA før på et ESTA. Derefter går det utrolig hurtigt at komme gennem boarder control og immigration. Bagagen kom hurtigt så vi har afsted med tog ind til byen på under 1 time. Det var så skønt at varmen strømmede os imøde, 25 grader vi blev begge helt euforsike, NU ER VI AFSTED IGEN! Vi bor på Mayflower Park Hotel, det ligger meget centralt og er et dejligt hotel, lidt gammeldags men hyggeligt.

Vi fik lyn hurtigt pakket lidt ud og afsted det gik ud og udforske byen. Som alle størrer byer i USA er den inddlet i firkanter, så det er fantastisk nemt at finde rundt. Vi ville lige tjekke ud hvor lang tid vi skulle bruge på at komme til Farmers Food Market, hvor jeg jo har fået en guided rundtur med smagspøver, af ungene i morsdags gave. Det var ikke længere end vi kan gå der til. Vi fandt et rigtig dejligt sted helt nede ved havnefronten hvor der ligger en del restauranter, her slog vi os ned fik en velfortjent drink og noget dejlig fisk. Trætte og forventningsfulde traskede vi retur til hotellet i håbet om en god lang nats søvn.

9. juni 2015

1. dag på USA turen stod i madens navn...
Jeg har af mine børn, fået en guided tur på Pike Place Market, to timers rundvisning med div. smagsprøver. GUF siger jeg bare. Turen starter ved tyggegummi væggen.. Det er en væg ved et teater i en lillebitte gyde, hvor der er tyggegummi klistret på, det er mega ulækkert billederne taler for sig selv. Det er blevet en hel dille at sætte tyggegummi på den væg.
Selve rundturen byder på mange forskellige smagsopleverser og hele historien bag markedet. Det var en helt fantastisk oplevelse, der er en stemning og en atmosfære der er helt unik. Luften er tyk af en blanding af fisk, brød, krydderier, mad fra alle verdenshjørner og musik fra alle de optrædende kunstnere der står på hvert gadehjørne. Den ene bod efter den anden hvor der kan købes alt fra skrammel til de lækreste specialiteter.
læs mere på: www.savorseattletours.com
Vi nød det meste af eftermiddagen i det skønne vejr og fik markedslivet og oplevelserne helt ind på livet, en helt igennem skøn gave. Tak til mine skønne unger!
En rask gå tur hjem til hotellet hvor vi slappede lidt af inden turen gik til SkyCity Restaurant at the Space Needle. Øverst oppe i tårnet ligger restauranten som kører rundt, så vi har udsgiten 360 grader, det i sig selv er helt fantastisk. Så kommer vi til mad delen, endnu en gang MUMS Susanne fik lammesteg på en bund af couscous med balsamico, jeg fik en kæmpe krappe på en bund af majs med løg og kartofler, begge dele var en ren himmerrigs mundfuld og vi var totalt forædt. Se mere på : www.spaceneedle.com
Efter dette kolosale måltid gik vi en skøn tur rund i byen på 1½ time. Seattle er en helt fantastisk by, der er ikke mange højhuse, så der er meget luft og meget grønt. Man skulle tro vi var i San Franscisco, for gaderne går op og ned på samme måde som der. Der er helt klart nogen baldemuskler der ikke lige var i træning til at gå på så stejle gader. Der er rigtig mange der cykler her i byen og det ses også tydeligt på cykelstier og lysreguleringerne.
Vi er nu godt trætte og glæder os til i morgen hvor turen går ud over stepperne med kurs mod syd.

Fra Seattle til Government Camp

10. juni 2015

Vi vågnede meget tidligt, vi har nok lidt jettlag endnu, men pyt så fik vi noget ud af dagen. Vi startede med, en som sædvanlig udsøgt American breakfast, det er altså bare godt.

Da vi nu havde så god tid vandrede vi ned til Food Market igen, det er et helt fantastisk sted, det kan virkelig anbefales. Vi købte lidt proviant pølse og ost. Solen skinnede og det var helt vidunderligt varmt. Vi kunne først hente bilen kl. 12 og vi egentlig klar allerede kl. 10, så vi ringede til AVIS for at høre om vi kunne få den lidt før, det kunne vi skam godt, men ½ time før kostede 1 times leje og 1 time før kostede en hel dagsleje, så vi blev enige om at vi kunne godt vente til kl. 12.

Vi var i lufthavnen kl. 11.30 og kl. 12.05 havde vi vores bil. En fin rød Subaru, den er bare lækker og den kører hamrende godt, det er en der vil fremad. Vi hoppede på interstate 5, der fører sydover. Endelig var vi på vejen igen, det var skønt. Vi kørte godt 160 miles på interstate 5 til Portland, hvor vi snuppede en mindre vej, væk fra den hurtige trafik, de mange biler og myldretids kaos.

Vi kørte gennem nogen forstæder til Portland, vi genkendte det hele med byernes opbygning og struktur, dejligt at føle sig på hjemmebane. Da vi kom ud på landet kom vi til at kører til højre i stedet for lige ud, så vi kom ud på en lille bitte "marguritte rute" Hold da lige op hvor var der smukt, det ene store gartneri efter det andet og en frodighed der bjergtog os begge. Det var rigtig godt at vi kom til at kører den forkerte vej. Vi fandt rute 26 igen i Sandy og smuttede øst over. Vi kørte mod Mount Hood et urtolig smugt knejsende bjerg. Vi er nu i Government Camp, en lille skisports by hvor vi bor på et rigtig hyggeligt hotel. Lige ved siden af ligger en restaurant der også er et bryggeri. Vi har her til aften fået porter marineret oksespidsbrys med rodfrugter, rigtig mor mad! Det var helt enormt lækkert og til det selvfølgelig en porter. Se mere på www.timberlinelodge.com

I morgen triller vi videre af rute 26 med retning mod Reno "lille Las Vegas"

Danser på vulkaner

11. juni 2015

Sikke en dag!

Vi var i bilen og afsted kl. 7.30 i det skønneste solskin, langs vejen var der kongelys og vilde rhododendron, det var helt utroligt smukt med den sorte klippe, de dyb grønne graner og blomsterne.

Første afstikker fra ruten var til Kah-Nee-Ta ind i indianer land. Det var helt vildt at se vildhestene græsse på de afsvedne højsletter, vi var nu virkelig ude i naturen hvor vi holder så meget af at være. Vi kører oppe på højsletten og lige rundt om hjørnet tårner sig det smukkeste sne beklæde bjerg, ikke kun et men flere på ræd og række, hold da lige op sikke en udsigt. Vi kører lidt videre og lige der midt på vejen står en flok køer, de trasker rundt oppe på sletten, ejerne kan let kende deres kvæg, for de var brændemærket, lidt sjovt at se. Vi skal jo også have lidt benzin på engang imellem, her i Oregon kan man kører ind på en hvilken som helst tankstation og Fill it up, please. Det er kun i Oregon og New Jersey at man kan det, der er lidt sjovt at have prøvet.

Vi har virkelig haft bjerg kørsel fra dag 1. Vi var ikke klar over at der var så bjergrigt i Oregon, men det er der! I dag har vi stort set kun lavet bjerg kørsel. I indianer land kørte vi fra de meget tørre og afsvedne højsletter nærmest prærie agtige og ned i frodige dale med floder og op på sletterne igen, nogen enorme kontraster og helt fantastisk at opleve.

Vi var tilbage på hovedvej 26 med kurs mod Reno. Lige inden frokost ser vi et skilt til Lava Butte, det så spændende ud så vi slog lige et slag til højre og ind på Newberry Volcanic Monument. Vi nød en dejlig frokost i det fri og begav os op af vulkanen, i bil gudskelov, den er 1531 m høj. Vi kørte hele vejen rundt og rundt og rundt om vulkanen, det var en total fantastisk oplevelse. På toppen var udsigten helt enorm fantastisk. Man ser ned i krateret og hele landskabet omkring er tydelig mærket af vulkanenes aktivitet. Nogen steder var der lava strømme lige så langt som øjet rakte. Se mere på www.fs.usda.gov/deschutes På turist informationen fik vi at vide at ca. 12 miles længere ude var der nogen vulkanske kratersøer, en bjergtop man kunne komme på og et vandfald der også var værd at besøge. Vi tænkte nå ja hvad er 12 miles i forhold til en måske god oplevelse. Jeg skal lige love for at vi fik en på opleveren.

Da vi kørte fra hovedvej 26 og ind på bjergvejen fik vi bjergkørsel for alle pengene. Vi kørte gennem nogen enorme skove, som bestod af Oregon Pine, det er træer der bruges til gulve. De er høje, meget lige og barken er helt unik, brun/sort med meget dybe furrer enormt smukt. Først kørte vi op på Paulina Peak lige knap 9000 feet oppe, det var bjergkørsel på en lille smal grusvej, det var SJOVT og spændende. Udsigten var ÅH, NEJ, WAU! Vi så ud over et landskab bestående af lave, kæmpe graner, sne, gønne pletter i det sorte lave og ikke mindst to kratersøer, asurblå, blandet med jadegrøn og striber at aflejringer fra de gule bjergsider, det var helt bestemt køre og få turen værd. Totalt overvældede kørte vi helt stille ned igen og videre til Big Obsidian Flow. Obsidian er det sorte gals aktige lava. Vi fik os en kop kaffe i selvskab med et lille jordegern inden vi begav os ud på en ordenlig vandre/klatre tur. Det er utrolig at der skyder nyt liv frem i en ellers så gold lavaørken, men der var masser at små træer og blomster. Lettere brugte efter en streng med fantastisk tur begav vi os mod Paulina Falls, de var smukke men ikke nogen voldsom oplevelse. Vi satte atter kurs mod Reno.

I La Pine valgte vi at kører væk fra den store vej og følge en "marguritte rute". Den førte os op i bjergene igen og på højsletterne hvor vi kørte lige ud og lige ud og endnu mere lige ud, det er en helt speciel oplevelse. Vi kørte rundt om Lake Summer som er en alkali sø der er 24 km lang og 8 km bred. Den tørrer helt ud og der dannes enorme støvskyer og skypumper over søen. Langs med sø bredden er der moser og et rigt varieret dyre liv. Se mere på www.summerlakehotsprings.com

Vi satte os for at nå Lake View hvor vi også overnattede på vores første tur, så vi satte cruiskontrollen til og nød naturen der omgav os. Det var en skøn blanding af landbrug, bjerge, højsletter og prærie. Vi nåede Lake View kl. 18.30. Vi har mellem 25 og 28 grader, så vi nyder varmen i fulde drag.

12. juni 2015

Dagen i dag har stået i naturens tegn. Vi var afsted tidlig.

Erfaringen fra sidste tur har gjort, at vi har instant havregrød og rugbrød med til vores måltider. Vi tager lidt at det morgenmad der er på motellerne, youghurt kaffe/the og evt. lidt æg og pølse. Vi er meget tilfredse med at vi har rugbrød med, det er alstå svært at undvære.

Turen fra Lakeview til Reno, hvor vi er nu, har været rigtig flot. Vi var tidlig i hus allerede kl. 14.30 og det har været dejlig med en "hviledag"

Vi har kørt det meste af tiden på prærien, bjerge op og bjerge ned, op på højsletter og ned i dale.

For at beskrive det lidt starter jeg med grøftekanterne, de er smykket med guleblomster buske, iblandt dem står der vilde lupiner og en nogen blå/lilla klokkeblomster. Bag ved den kommer prærien så, den er mest præget af Sagebrush, det er den glemte salvie. Indianerne brugte den som kryderi. Den har en meget smuk sølv/grøn farve. Jorden er enten mørk brun eller lys gul, der er en mangfoldighed af små blomster planter, alt fra gul/orange til lilla vilde lupiner og smukke hvide blomster. Hele sletten ligener en malers palet, der er grønne nuancer i alt fra lys grøn til dyb grå/grøn. Ind i mellem dette er der pludeselig en plet hvor alt er meget frodigt og grønt, det er så der hvor der er vand. længere ude er bjergene. For foden af dem er der en farve skala der løber over de røde/brune/gule/ orange nuancer, lige over det er der granerne med deres mange smukke grønne nuancer. Øverst oppe kommer tinderne der lige nu står lysegrønne, det er en utrolig smuk kontrast til den sarte lyseblå himmel.

Midt inde i dette dukker der små landbrug op, nogen meget små andre pænt store. Ved et at de størrer landbrug så vi nogen meget underlige John Deer maskiner, jeg har måtte goggle dem for at finde ud af hvad det er. Det er John Deer 4995 det er en maskine der kun bruges til at slå de store græsarealer med, vi skulle forbi 5 stk, så det tog sin tid.Vi  var også så heldige at se en vaskeægte cowboy der drev sit kvæg sammen.

Vi har i dag krydset grænsen til Californien, der stod et kæmpe skilt med en masse tekst, det fik vi ikke lige læst, men vi fandt dog hurtig ud af hvad det drejede sig om. Midt på vejen var der en spæring, det var frugt og grønsags kontrol.... Vi holdt ind til siden, for vi havde nektariner, gulerødder og tomater med fra Origon... ÅH ÅH gjorde vi os nu skyldige i en lovovertrædelse. Vi åd, og ja åd vores nektariner i en fart og lagde resten frit frem, så kontrollen kunne se det. Gudskelov måtte vi have det med og vi kørte fornøjet videre.

Vi kom til et fuglereservat og blev enige om at det måtte vi da hellere kigge nærmere på. Da vi nærmer os den platform hvor fra man kan overskue marsken, så Susanne en lille slange.... Den så meget giftig ud, den var grøn og meget hurtig, så vi stod nærmest paralyseret og turde næsten ikke flytte os. Vi set fugle og slangen forholdt sig rolig.

Vi har kørt i Lassen County det meste af dagen. Jeg har fortalt om Lassen sidte gang vi var her. Han var en meget betydningsfuld mand for området. Der er en meget smuk fortælling om Lassen. Da han er vennerne Clapper og Wyatt i 1859 var på udkig efter sølv i grænse området til Nevada blev Lassen og Clapper skudt af indianerne, de blev begravet på gerningsstedet, men et halv år senere blev Lasses jordiske rester grave op og han blev stedt til hvile ved siden af de mægtige Ponderosa fyrretræer, som han holdt så meget af.

Reno er ikke bare "Lille Las Vegas" det er en by og ikke bare en kopi af spillernes himmel. Her er meget smukt og der er meget mere almindeligt liv end i Las Vegas. Byen er ikke så stor, så den er rimelig let at overskue. Der er slevfølgelig kasinoer her, men slet ikke i samme stil og kalilber som Vegas. Vi har i aften spist på Mels Diner. Den blev grundlagt i 1947, så det er et stykke amerikans historie. Vi fik noget lækkert kød og nogen rimeligt ok grønsager, til det fik vi Cornbread med smør og honning. Det var mest af alt en slags majssandkage, sød, tør og smuldrende... Det var ærligtalt en noget underlig sammenblanding. Vi forsøgte, men vi spiste vores kød og grøsager.

I morgen går turen til Yosemite, det glæder vi os meget til.

Like a rolercoaster

13. juni 2015
Åh, hvilken dag!
Vi var tidligt af hus og afsted. Vi skulle bare lige ud på interstaten og så lige rundt om en sø og så var der ikke langt til Yousemite. Vi tog så grueligt fejl!!!
Det var rigtig nok at vi lige skulle på insterstaten, men resten HOLD DA LIGE OP!
Vi skulle rundt om Lake Tahou, det var en lille bitte smule bjergkørsel, men så kom søen også. Det var meget tydeligt at det var rigmands område, store flotte huse lige ned til søen, meget meget flot. Vi fortsatte med bjergkørsel rigtig bjergkørsel, hårnålesving og byde kløfter ned, Susanne sad yderst og det genere hende guskelov ikke. Da vi er højest oppe kan vi kigge ned på søen, den er blågrøn og der er en masse gul pollen på den, det er fra granerne, en fantastisk smuk udsigt.
Vi sætter kursen videre mod den anden søbred, men vi skulle lige lidt højerer op! Der helt oppe på toppen er der en skarv kurve til venstre og der, lige der, skal vi køre på bjergkammen, ingen rækværk bare lige lodret ned til begge sider. Det var så FEDT, det var et totalt adrenalin fiks.
Hvis vi troede at vi havde haft bjergkørsel, så tog vi igen fejl... Vi skulle lige lidt ned af bjergkammen og så skal jeg da lige love for at det gik opad igen. Det ene hårnålesving efter det andet, vi paserede tre pas, det højeste var 8730 feet = 2660 meter højt. Der oppe så vi bjergsøer med åkander, der var en masse mennesker på hele bjerget. Der var en masse cykelryttere det er den unden galeme vildt, at de cykler over det bjerg!!!
Der var en masse campgrounds, rigtig mange bruger åbenbart det område, og det kan vi godt forstå, for det er usandsynligt smukt.
Der oppe på toppen fandt vi en lille bitte resteplads hvor vi fik vores frokost, billederne taler deres eget srpog, det kan ikke beskrives! Vi mødte en mand på reste pladse, det viste sig at han var lokal. Han fortalte os at bjergene er Sierra bjergene og at den plads vi hold på var Cap Horn. Mætte af en dejlig frokost og en usigelig smuk udsigt triller vi ned af igen, triller og triller, jeg måtte have bilen i Lavgear, det forgik med max 20 miles/h = 30 km/t, det var en super fed oplevelse igen hårnålesving på hårnålesving. Vi møder en kæmpe stor flok motorcykler, mange af dem var gråhåret og gråskægget. Hår og skæg flagrede ud til alle sider, det var tydeligt at se, at de friheden.
Vel nede af Sierra bjergene igen, sætter vi kurs mod Yusemite. Vi skulle bare lige små 100 miles så var vi der.... Ha ha ha Vi kørte på nogen meget små veje, gennem de skønneste små landsbyer, med deres meget karakteristiske udseende, for amerikanske småbyer. Der var et blomster flor i haverne mest af neria i de skønneste farver, vi nød turen ude på landet hvor der ikke kommer turister hver dag.
Endelig ser vi vejskiltet der viser af til Yosemite, det var kun 66 miles, juhu nu var vi tæt på.... Ha! Igen stod den på seriøs bjergkørsel. Vi er nu i Groveland (Indian Village)
her ankom vi kl. 15.30. Vi sidder nu på verandaen af vores hytte og nyder en kold øl, for det er nemlig blevet varmt, meget varmt 104 F = 40 grader.
Det er den skønneste varme, man bliver varm helt ind i knoglerne.
I morgen tidlig sætter kurs de sidste få miles til Yusemite.