Turen fortsat
Yosemite
Vi har været uden for lands lov og ret, så vi har ikke haft nogen dækning overhovedet. Men her kommer så for de sidste par dage.
14. juni 2015
Yosemite er noget af en oplevelse. Det er natur, natur og så mere natur. Parken lever i den grad op til hvad guidbøgerne lover.
Yosemite er monumentane granit bjerge,blanke bjergsøer, brusene floder og en eksplotion af farver og blomster, på bløde enge, eventyrlige vandfald.
Et paradis hvor man føler sig meget lille, bliver meget eftertænksom og finder ud af hvor stor naturen er og hvor lidt den har brug for os.
Parken er 3080 km2 stor, den blev etableret i1890 og i 1984 kom den på UNESCO´s liste over verdens natur arv. Yosimeti ligger i Sierra Nevada bjergen, det betyder "de snedækkede bjerge" og kæden er 650 km lang. For at komme til parken skal man over Tioga-passet på 3031 meter. Vi har i dag haft nogen opleverse som ikke kan beskrives. Bjergene i Yosimeti er granit bjerge, de er helt enormt flotte og naturen er helt fantastisk. Kæmpe bjergvægge i de smukkese farver. Graner i alle størrelse fra helt små spæde til kæmpe koloenorme. Det vandfald der gjorde størst indtkyk på os var Bridalveil Fall. Det er 188m langt, det er ikke det, der er det mest fasinerende, det er de stærke vinde der løfter vandet op og svinger det fra side til side. Ahwahneecheefolket (Indianerne) kaldte det Pohono, Den blæsende vinds ånd, det kan man virkerlig godt forstå når man står der ser hvordan vinden leger med vandfaldet.
Da vi var her for 2 år siden læste vi om en meget stor brand i Yosemite, det kunne vi godt se nu, der er enormt mange totalt afbrænde områder, men det er fantastisk og se hvordan naturen lige så stille og roligt kommer sig.
Da vi var på vej ud til Glacier Point er der nogen biler der holder stille midt på vejen, det betyder som regel at der er noget at se på. Det var der også, lige oppe over vores hoveder så vi en bjørne mor med sine 2 unger, det var så fedt, vi var helt oppe at kører bagefter. Vi har været helt enormt heldige for der er kun en betsand på ca. 350 stk.
Vi kørte rundt i Yosemite Vallie og så hvad der var at se, det er ikke så lidt, så vi brugte lang tid. Ved halv tre tiden kører vi mod øst gennem Yousemite parken.
Vel ude af parken og nede fra Sierra bjergene, satte vi kurs mod Utah, det er vores næste mål. Vi har i dag overlevet verdends ensommeste Highway US 50. Vi har kørt et par hundrede mils på en total lige vej, det gik op i bjergpas og ned på sletterne, men lige ud. Der er absolut intet at se ud over en fantastisk natur. Kæmpe storre vidder og gamle mine byer. Vi kørte fra ingenting, gennem ingentign til ingenting. Vi var total opslugt over al den skønhed vi har oplevet i dag, så vi var ikke lige obs på tankmåleren.... Vi kørte gennem flere små spøgelses byer uden hverken det ene eller andet. Da vi har benzin til 100 miles ser vi et skilt hvor der står 64 til Austin, den snupper vi, blev vi eninge om, dog uden at vide om der var noget som helst i Austin. Vi kom til en lille bitte by der hedder Gabs, endelig var der et skilt med en tank på. Vi blev taget rigtig godt ved næsen, for det var endnu en spøgelsesby hvor alt var lukket og slukket.
Computeren i bilen fortæller os at vi skal tanke og det ville da også gerne hvis der bare var en tankstation. Det var der i Austin og et lille bitte motel. Vi kom i hus kl. 20.30 og har tilbage lagt 388 miles 621 km, hvor det meste er bjergkørsel i Sierra bjergene. Susanne havde et udklip med fra FDM bladet om US 50, de skriver: "Vi advarer motorkørende om denne vej. Undgå færdsel her, medmindre De har særlige overleelsetalenter. Der er absolut intet af interesse." Det er skrevet i 1968 og alle byerne langs US 50 som går fra Las Vegas til Reno, var noget kede af det, for de synes de har en fantastisk natur at byde på, og det har de også.
Vi overlevede US 50! Den ensommeste vej i USA.
U 50
15. juni 2015
I dag har vi igen kørt på US 50. Begrebet:" Ikke et øje i miles omkreds" får virkelig en betydning her i disse enormt store åbne vidder. Igen i dag var det op i bjergpas og ned på sletterne, naturen er helt fantastisk. Vi føler vi har kørt lige ud, lidt op, lidt ned og så mere lige ud og lige lidt mere lige ud. Det er en helt speciel fornemmelse at se vejen lige så langt øjet rækker, både forud og bagud.
Vi har set en del mine drift i dag. Bla. en enormt stor kobbermine, hvor det ser ud som om de flytter hele bjerget, nærmest møblerer rundt på.
Vi tog en lille afstikker for at se på nogen petroglyffer. Indiannernes fortællinger til hinanden og eftertiden, en dejlig lille gå tur med nogen dejlige oplevelser.
Vi har som sådan egentlig bare bevæget fra punkt A til punkt B i dag. Vi er vel ankommen til Utah og i morgen glæder vi os til at se Bryce Canyon. Det skulle være de mest fantastiske røde bjerge.
Bryce Canyon
16. juni 2015
Når man skal se noget her over i staterne, så smutter man lige 60-70 miles ud for at se det. Det gjorde vi også i dag. Fra Cedar City er der ca 70 miles ud til Bryce Canyon. Når man kører fra byen skal man lige op over nogen bjerge og så kommer det svære valg. Til højre Grand Canyon eller til venstre Bryce Canyon, vi havde valgt og smuttede de sidste 50 mil til nationalparken.
Brice Canyon er røde limsten. Parken forandre sig hele tiden, da erosionen er konstant. Når der opstår en tynd væg, trænger vandet ind og frosten gør at det springer og der opstår et vindue, disse kolapser pga. nedsivende vand og de meget kararterisktiske Hoodoo´er opstår. Farverne strækker sig fra chokoladefarvet over i hvid og grå og så over i pink/rød. Det er et helt unik syn. Det er poesi i sten. Billederne taler for sig selv.
Vi brugte 3½ time inde i parken, tiden skrider for os fordi det er så svært ikke at se det hele. Vi brugte egentlig alt for meget tid, men pyt vi må bare kører lidt længere end beregnet, vi har nemlig en aftale i West Yellowstone i morgen eftermiddag.
Vi vil helst undgå Interstatene (motervejen) så vi smutter i retning Salt Lake City på en hovedvej, den gamle hovedvej 89 som er Mormon trail. Resten af dagen susede vi med ca 110 km/t afsted i det smukkeste landbrugs landskab, og jo stadig oppe i bjergene. Vi kørte gennem de sødeste små byer med deres helt karakteristiske udsende, som man ser det i cowboy film. I de små byer må man kun køre 40 km/t, så det tager lidt længere tid end hvis man køre på motorvejen, men det er også væsentlig mere oplevelserigt.
De sidste par dage hvor vi har kørt rigtig meget i bjerge har vi mødt enormt mange cyklister. Det er helt almindelige mennesker der tager på cykelferie. Det er helt vildt at se dem forsere de bjerge som vi har kørt i. SEJT!
I morgen bliver vi nød til at hoppe på Interstaten gennem Salt Lake City og videre op mod Yellowstone.
Highway 15 til Yellowstone
17. juni 2015
I dag har vi tilbagelagt 364 mils 585 km, og vi er nu i West Yellowstone. Lige nu hvor jeg sidder og skriver på denne dagbog kan vi hører ulvene hyle ude i parken. Det er helt vildt fedt og vildt syrealistisk. Vi glæder os sindsygt meget til de næste to dage i parken.
Vi forlod Springville Utah syd for Salt Lake City og ville gerne se saltsøen. Vi hoppede på interstaten og susede derud af i ganske få miles, så kom morgentrafikken ind til Salt Lake City og vi kørte i kø i ca. en times tid. På den anden siden af byen skulle vi lige finde en afkørsel til søen, den ville gerne se, men vi kunne ikke finde afkørslen så vi fortsatte nord over med retning mod Yellowstone. Vi har tilbage 586 km på 7 timer med fire stop....Puha det er en drøj tur men også ret underholdende for vi havde en del diskution under vejs.Sidst vi var her holdt vi jo ved indgangen til Yellowstoneparken og fik beskeden at den var lukket pga. strejke, så vi har kørt i området før.
Vi ved begge at vi har krydset vores egne spor fra sidst, men vi var absolut ikke enige om hvor vi havde kørt, hvor vi kom fra og hvor vi kørte til... Hurra for dagbøger. Susanne har tildels fået ret.... men jeg er nu ikke helt sikker på at hun skal have hel ret. Vi skal lige hjem til danevang og se nærmere på vores kort fra sidste tur, så kan det godt være vi bliver enige.
Vi har kørt fra Utah til Idaho og videre ind i Montana hvor vi er nu. Vi har kørt gennem et historisk ret interesant område.
Vi kørte gennem Brigham City, i den ligger der en enormt stor "kirke" for mormoner. William Davis var misionær og udforskede området, han slog sig ned i området. Mormon lederen Brigham Young gav kort før sin død i 1855 sin sidte prædiken i byen, hvorefter den fik navnet Brigham. Vi susede videre gennem det meget skønne og grønne landbrugs landskab og kom til Inkom i Idaho.
Længe før den hvide mand kom til USA levede Shoshone indianerne i dette område, de kaldte området for "den røde hare"= Inkom. Haren indgår den dag idag i byvåbnet. I 1889 startede den store jagt på land og nybyggerne kom til, sammen med jernbanen. I dag lever der stadig Shoshone indianere i området, desværre kun i reservater og ikke frit som de ellers gjorde i deres eget land.
Der er ingen billder fra i dag, da det ikke let at fotografere ud af vinduet på bilen, når vi suser forbi med 140 km/t.
Vi sidder nu på motellet i West Yellowstone og planlægger de næste par dages eventyr i Yellowstone. Vi glæder os som små børn.
Yellowstone dag1
18. juni 2015
Sikke en dag. Alle drømme, håb og forventninger er blevet indfriet!
Nu medens jeg sidder og skriver lytter jeg til ulvenes hylen.
Jeg vågnede kl. 6 ved ulevenes hylen, en total fed måde at blive vækket på. Vi var ude inden kl. 7 og afsted!
West Yellowstone hvor vi bor ligger kun lige ganske få miles fra indgangen til parken, så vi var hurtigt inde og begyndte at suge til os. Inden vi nåede Madison som er den første lille by havde vi set vores første Moose (Elsdyr) og vores første Bison...FEDT! Turen startede godt. Vi nåede til Gibbon Falls som var meget smukke vandfald, ikke så høje men flotte. Turen gik videre til Artists Paintpots, varme kilder, spruttende og boblende huller og søer. Det er enormt fasinerende at stå der og se på hvordan moderjords indre sprutter, prutter og bobler op i den en malers farvepalet. Det var stadig tidlig på dagen, duggen hang i græsset og de store edderkop spind, en smuk kontrast til dampen fra kilderne.
Turen gik videre gennem det morgensmukke landskab, over bjergetoppe og ned i de frodigeste dale. Vi havde fået at vide at det område vi skulle til at passere var helt sikkert bjørne område, så forventningerne var store. Vi så nogen hjorte, nogen bisons og en masse fantastisk natur. Da vi nærmer os Tower Falls og stadig ikke havde set nogen bjørne, begyndte håbet at briste. Vi blev enige om at smutte en tur mod nordøst indgangen. Vi havde ikke kørt ret langt før der var en masse biler og mennesker! Det betyder at der er noget at se! Det var der også, en stor ung sort bjørn. Han trissede rund på sletten tæt ved en lille flod. Hold da lige op, vi spærrede øjnene op. Det var helt ubeskriveligt at stå der og betragte en af naturens stor jægere. Selvfølgelig er der altid idioter tilstede. Der var et ungt par, der ikke lige mente at de kunne se godt nok, så de gik ud mod bjørnen, sikken en råben og skrigen der blev, alle var oppe at kører og forsøgte at kalde dem tilbage, gudskelov vendte de om. Rangeren vi talte med i går fortalte at de måtte flyve to ud i går med helikopter grundet nærkontakt med dyr. Vi var helt oppe at køre, endelig så vi en bjørn, høje på adrenalin kørte vi tilbage på vores rute.
Vi kørte glade videre nu havde vi set en bjørn, vi nød naturen som er helt enormt mangfoldig, der er et væld af blomster, grønne enge, floder og dyr angmas. Vi har set en del Pronghorn og bison okser. Igen så vi en del biler og mennesker... Skulle de virkelig lykkedes os at se flere bjørne? JA det skulle det! En Grizzly med to unger! Det er nok noget af det mest fantastiske jeg nogen sinde har oplevet! At være så tæt på at man kan se dem er bare totalt overvældende.
Vi kører videre fuldstændig oversprudlende og nærmest euforiske. Vi ankommer til Mammoth Hot Springs hvor hjortene ligger inde midt i byen i skyggen af træerne og tygger drøv, lidt vildt at de er så tæt på. Mammoth Hot Spring er et kæmpe område med varmekilder. De har nogen helt specielle farver, det skyldes nogen mikroorganismer der i vandet. Forskere undersøger om disse mikroorganiser er en del af det der startede livet på jorden og om de kan have noget med liv på andre planeter at gøre, ret interresant.
Vi krydser Gardner River på en passage som kaldes Golden Gate, det urtolig smukt. Det lignede nærmest at bjerget var lavet af legoklodser. Der var en ret stor ravne redde, det var sjovt at se ungerne vente på mad fra de gamle. Turen gik videre rundt i det loop vi var startet på fra morgenstunden af. Da vi nærmer os slutningen er der vejarbejde, vi holder og venter i næsten 30 min, men pyt der var en stor bison der lå og tyggede drøv, så der var nok at se på. Lige inden vi er ved vej ende kommer vi til Norris Geyser Basin, det er igen varme kilder og geysere, her var farverne mere blålige end ved Mammoth, hvor det var mere hvid, grå og brun. Igen er det mikroorganismer der er afgørende for farven. Ved alle kilderne lugter der voldsomt af svovl, det er tydeligt at det kommer inde fra jordens indre. Vi slutter vores rundtur og kører mod udgangen, vi kører et lille stykke langs med Madison River og nyder naturen og dagens opleveser.
Vi glæder os meget til i morgen hvor vi har endnu en hel dag i parken med retning mod Cody.
Yellowstone dag 2
19. juni 2015
Yellowstone dag 2.
Dagen i dag startede lige så dejligt som i går, med ulevenes morgen hilsen. Igen står den på natur og atter natur.
Vi var af huse kl. 7.30 og afsted. Vi startede ved Firehole Canyon Drive en lille rundtur langs med meget smukke Firehole River, der voldsomt og brusene kastede sig ud over og imod klipper, en fantastisk lyd der aldrig stopper. Ude af rundturen forsatte vi turen langs Firehole River i nogen noget mere rolige omgivlser. Ved en lille resteplads får vi øje på en helt blå fugl, den var enormt smuk. Det er en Western Scrub Jay ( Findes kun i nord amerika)
Turen fortsætter og vi kommer til et område hvor det er meget tydeligt at der er aktivitet af varmekilder. Hele det områder vi har bevæget os i, i dag ligger på det der hedder Yellowstone Caldera. Det var den supervulkan der for 21 milioner år siden formede området som er 55x72 km i en ovalcirkel. Vi kom til Fountain Paint Pot og jeg skal da lige love for at farverne var der. Fantastiske tyrkis blå, varmen strømmer en imøde, de er så også over 80 grader varme. Der er som beskrevet i går mange bakterier og mikroorganismer i disse kilder og hot springs, det giver mange forskellige farver, fra gul, brun, rød til hvid, grå og over i de blå, tyrkis og grønne farver. Der er mange af gryderne og basinerne der er mudder, det er helt vildt at se det der mudder står og syde og boble, ind imellem står det op i store kaskader. Træerne i områderne hvor der er varmekilder er døde og ser helt srøgelses agtige ud, men ind mellem dem er der også fine grønne træer, hele området er meget unikt og helt fantastisk. Den der gjorde størst indtryk på os var helt klart Midway Geyzer Basin. Det er den er afbilledet i alle reklamer fra Yellowstone. Det er en farvepalet der indeholder alle faverne. Det er bare så sindsygt flot! Der er en skov af bakterier og mikroorgansimer hele vejen rundt om krateret, i denne
"skovbund" kunne vi tydeligt se spor efter Bison og bjørne, så de nyder også godt af det varme land og vand.
Susanne fik pludselig en indskydelse og sagde at vi skulle sætte kursen mod Old Faithful. Vi var ikke så langt der fra så som sagt, så gjort. Det var et kæmpe held, for ca. 10 min efter vi var ankommet sprang den... Det gør den ca. hver 1½ time. Hold da lige op et syn. Kaskader ca. 14.000-32.000 l af skoldhedt vand spruttes 30-55 meter op i luften. For fa..... hvor var det vildt! Det er så imponerende et syn. Der var en kødrand af mennesker helt tæt på geyzeren, vi stod ca. 30 m væk og så det hele på en perfekt afstand. Inde på det gamle hotel som har ligget der siden 1903. Vi fik en kop kaffe og en dejlig blåbær muffin, så var vi klar til at kører videre.
Vi kom til Kepler Cascades, der var en træplatform ud over Firehole River, sikke et syn vandfaldet var flot, men det var helt vildt at glo lige lodret ned i floden. På vores vej ud mod Grand Teton krydsede vi igen Continental Divide, det er altså lidt specielt. Vi ville et lille smut den vej ud for at se om der skulle være noget af interesse. Vores destination var jo ellers Cody, men vi havde jo hele dagen. Vi kom til Lewis Lake hvor vi indtog vores frokost i omgivelser der helt klart advarede mod mad i det fri, da det lokker bjørne til, der sketet gudskelov ikke noget og vi satte kursen mod Cody. Vi var ikke kommet langt før vi så en hob af mennesker på en bro, der måtte være noget at se på. Det var der også, ca. 50 meter ude stor en kæmpe stor elg, med det flotteste gevir. Det er et meget majetætisk dyr.
Vi var kommet til Yellowstone Lake den er 350 km2 stor. Om vinteren når den er frosset til er der huller i isen på grund af de varme kilder der også er i søen, i disse huller kan man se odderne fiske, vi så desværre ikke nogen. Til gengæld oplevede vi elge på meget tæt hold. Igen ser vi en hob af biler og mennesker. Der var 4 elge helt tæt på vejen. Vi stod kun 1½ m fra dem, det var også en oplevelse der fik adrenalinet op at koge. Helt høje af denne oplevelse satte vi igen kursen mod udgangen af parken. Vi vinkede farvel og takkede for de mange fantastiske oplevelser. Da vi nærmer os Cody får vi øje på det sted hvor vi for 2 år siden så bjørnespor, det var sjovt at gense det og Cody, hvor vi er nu. Vi har indtaget den lækreste burger og er ved at planlægge resten af turen.
Jeg har lavet et nyt fotoalbum der hedder Yellowstone. Rigtig god fornøjelse med vores oplevelser.