Tak for denne gang

Chicago og hjem

28. juni 2015

Chicago er nøjagtig lige så skøn som vi huskede den. Storbyens larm og mylder er alle vegne. Vi har i dag gået "1000" km, sådan føles det. Vi ser og oplever byen bedst når vi er lige midt i den.

Chicago har nogen helt enormt smukke blomster udsmykninger. Der er liv og leben, turister gademusikanter, biler, busser, gadefejere, tiggere og meget andet godtfolk. Det er virkelig multietnisk og meget spændende at iagtage. Kajområdet ved Lake Michigan hvor store og små både lægger til og sejler ud, mennesker i et mylder, er et område hvor vi kan bruge en del tid på at iagtage folk.

På Michigan Avenue var der tre afroamerican knægte, der spillede på plastik spande, de var helt enormt musikalske, hold da lige op de kunne sætte fut i gaden. De nærmest rappede, at de gerne ville bede om en quater, hej smukke kvinde en dollar ville også være ok, og hej du der, jeg så du havde en 20´er. De fik også en del penge af forbi paserende.

Vi har fået handlet for min niece Katrine i Ralph Lauren, så nu håber jeg donnaen bliver glad for det.

Vi har suget byen til os og nydt den i fulde drag, der er nu noget specielt over storbyer, lige så skønt og stille der er på landet, er de store byer kontrasten.

I morgen står den på at få pakket, komme til lufthavnen få afleveret bilen og så går turen til Danmark.

 Vi har tilbagelagt 5407 miles = 8702 km

Vi har brugt 154,7803 gallon benzin = 585,91 l. Det billigste var 2.274 USD i Visconsin og den dyreste var 3,599 USD i Californien.

Vi har været gennem 13 stater

 Sidste gang vi var her og nu også denne gang, har vi set en masse forfaldne lader og småhuse noget af det meget gammelt, noget af det helt forladt og andet på folks ejendom, hvor der også var meget smukke huse og lader. Vi har ikke rigtig kunne få nogen forklaring på hvad årsagen er til at de gamle, faldefærdige og nogen af dem direkte livsfarlige huse og lader, står rundt omkring. Vi har nu været i rigtig mange stater og i en meget stor del af USA, og det er det samme over det hele. Så det vi gør nu er at vi skriver til den amerikanske ambasadør i Danmark og spørger ham om der evt. skulle være en speciel årsag, en lov der siger at noget der bygget før et bestemt årstal, skal bevares eller om det bare er ren nostalgi, at det var deres tipoledefars første hus eller lade, altså nybyggerne. Jeg lægger et evt. svar på siden.

 USA er et land man aldrig bliver helt færdig med. Det er så enormt stort og enormt forskelligt. Vi mangler stadig New Englands staterne om efteråret, så ideen til næste tur er allerede skabt.

 Goddbey USA and thank you, see you again soon.